All inklusive eller eventyr (Valletti)

Opdateret: 2. apr.

Når man skal vælge sin ferie, kan det være all inclusive eller ud på eventyr, skal de være det sikre hvor oplevelserne er nogenlunde givet på forhånd eller skal man ud på dybt vand hvor alt skal ske. Det samme billede viser sig også når man skal vælge en vin, skal man gå med det sikre eller skal man have en på opleveren. Roberto Valletti er en entreprenør og absolut ikke en all inclusive, at følge hans udvikling som vinbonde har været en fantastisk oplevelse og det at se hvordan hans vine udvikler sig har og er en spændende oplevelse. Roberto har ikke til dato produceret en dårlig vin, men det at finde det perfekte udtryk tager tid og erfaring. Nogle gange kunne man godt ønske at de etablerede bønder fik entreprenørånden tilbage, det ville give forbrugeren nogle spændende oplevelser. Roberto er heller ikke født med en sølvske i munden, hvor man i dag ser næste generation overtage produktionen og hvor det er mere på effektivitet og optimering hos de etablerede vinbønder man ser forskellen fra generation til generation. Roberto startede med en produktion af Dolcetto fra familiens marker i 2007, som gave ham 1.500 flasker, dette er i dag efter min holdning, måske en af de bedste klassiske Dolcetto’er på markedet. Den lavet på ståltanke, utrolig elegant og fyldt med overraskelser, her er jeg sikker på at Roberto har fundet opskriften. Dernæst kom hans Barbera i 2011 med en produktion på 300 stk. igen en vin som har udviklet sig og til trods for den billige pris, er der rigtig stor værdi for pengene. Med hans store erfaring trods hans unge alder plantede han Timorasso på hans marker i Dogliani, en svær drue at håndtere, det kræver en rigtig håndværksmester, selv har jeg nu smagt 4 årgang, det har været en forskellig oplevelse hvert år og jeg tror at 2020 bliver året hvor han har fundet sin stil, faktisk kan jeg anbefale at købe tre årgange og selv smage hans udvikling (få flasker tilbage). Sidst skal der skrives om hans Langhe Nebbiolo som er en stor oplevelse, man er ikke i tvivl om at han har været i Bourgogne under sin læretid, samt at han lige siden universitetet i 2007 har leget med tanken om at producere en perfekt Langhe Nebbiolo, igen viser han sig som en sand mester, vine leverer en lang og intens smag med super elegance. Roberto arbejder i dag også som konsulent for to vinhuse i Piemonte og det er helt sikkert en vinmager jeg vil følge resten af mit liv, hans passion for at udvikle sig og give vinen sit udtryk, vil altid være en del af Roberto’s måde at lave vin på, så her kommer du ikke på en all inclusive rejse, men en rejse med masser af oplevelser. Kom og smag Roberto Valletti vin her i weekenden hos Wine2us, priserne ligger fra 75 kr. til 150 kr. så alle kan være med. Vi har åbent fredag fra 16.00 til 17.30 og lørdag fra 11.00 til 17.30, vi bor Odinshøjvej 11 i Ålsgårde. Med venlig hilsen Wine2us



1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle