Rosé eller Rosato

Rosé eller Rosato

Så nærmer vi os Rosé tid eller Rosato ?
I Italien kalder man Rosé for Rosato og der er da også en forskel, de vine vi henter hjem er nemlig lavet på Nebbiolo og det giver en helt anden men alligevel en Rosé oplevelse, du smager de sædvanlige noder, som fersken og peber. De flaske billige flasker Rosé giver mig ikke den store vin oplevelse, men bruger man et par hundrede kroner og drikker Rosé såsom Bandol så får man en oplevelse af de helt store.
Sidste år havde vi en nabo dyst hvor Theis vine og Wine2us kæmpede om kundersnes smag, i denne dyst vandt Ca’Viola med kvantespring og vores Rosato fra Sót blev nr 3. Hvad er det der gjorde at de to fik så fine pladser. Min påstand er struktur, det meste Rosé er meget let at drikkeligt uden for meget smag, hvor en god Rosé/Rosato har struktur, fuldstændig som en rødvin og det får du når du bruger Nebbiolo druen og et par super vinmagere.
Denne skønne vintype bliver produceret ved at man først skal man bruge nogle rødvinsdruer, disse kan nu presses med skinnet på og være i kontakt med skinnet i 3-5 dag for at få den lyserøde farve, det sker ved lave temperaturer 4-6 grader, dernæst så starter fermenteringen men uden skind, dette sker ved at der tilsættes gær (en videnskab i sig selv) dernæst opstår der alkohol karbondxoid, dette sker også ved lave temperature og efter en filtrering og lagring på forskellige beholdere såsom ståltanke og tønder, så kommer vinen på flaske og denne proces tager et års tid.
Man kan også bruge den mere normale metode hvor man kvaser druerne og med skindet på, starter man fermateringen igen kontrolleret ved lave temperaturer, dette tager fra timer til et par dage og her får vinen sin farve, så lagres den igen og her oftes på ståltanke i et års tid. Der er også en fy-fy metode hvor man blander rødvin og hvidvin, men kender ikke nogen lande i Europa hvor det er lovligt. Dog ikke nogen regler uden udtagelser, når man laver lyserød Champagne, tilsættes Chardonnay fuldt lovligt og med et super resultat. Jeg gør lige opmærksom på at antallet af dage i kontakt med skinnet og fermenteringen varierer fra producent til producent.
Hvordan skal Rosé/Rosato nydes, det kommer an på på kvalitet og sukkerindhold, har vinen et højt sukker indhold og dermed oftes en lavere kvalitet anbefaler jeg at nyde den direkte fra køleskab. Men drikker man en god Rosé/Rosato så bør den ikke nydes under 12 grader, jeg fortrækker selv 14 grader, her kan du smage den indsats som vinbonden har lagt i vinen og her kommer alle de dejlige smagsnuancer frem.
Hvor lang tid kan jeg gemme en Rosé / Rosato ? det kommer an på kvaliteten, hvis det er terrasse vin lige fra køleskabet så ville jeg ikke gemme men bare drikke, er det en af de bedre vine er 2-3 år ikke noget problem, det giver en ny oplevelse da vinen udvikler sig på flasken, mere krop og måske mindre frugt med lidt alder.
Tilbage til blog